OpenDIMS
 Dynamics 365 Business Central
ERPBruger credits

Dynamics 365 Business Central

Synkronisér produkter og salgsordrer mellem OpenDIMS og Microsoft Dynamics 365 Business Central. Importér varer, send kunder og ordrer eller fakturaer afsted via én samlet OAuth-autorisation.

Forbind din OpenDIMS-arbejdsplads direkte med Microsoft Dynamics 365 Business Central og lad økonomisystemet følge med dit varekatalog og dine webshop-ordrer. Appen installerer to færdige forbindelser, som deler det samme Microsoft Entra ID-login, så du kun skal autorisere OpenDIMS én gang.

Anvendelser

  • Vedligehold varekataloget i OpenDIMS og udgiv varer til Business Central. Nummer, navn, salgspris, kostpris, GTIN, enhed, bogføringsgrupper og momsgrupper holdes synkroniserede.
  • Hent eksisterende varer fra Business Central ind i OpenDIMS, og berig dem med markedsføringstekst, billeder eller oversættelser, fær de sendes videre til shops og markedspladser.
  • Eksportér salgsordrer eller fakturaer fra en webshop, markedsplads, ERP eller PIM ind i Business Central. Nye kunder bliver oprettet automatisk, når der ikke findes et match på det felt, du vælger (e-mail, kundenummer, telefon, navn eller CVR/momsnummer).
  • Kombinér frit med andre OpenDIMS-apps (Economic, Dinero, Shopify, DanDomain, REST, filforbindelser m.fl.), så Business Central kan optræde som kilde eller modtager alt efter dit flow.

Du vælger selv

  • Hvilket miljø og hvilken virksomhed i Business Central der læses fra eller skrives til.
  • Om ordre-eksporten opretter salgsordrer eller salgsfakturaer.
  • Standardværdier for valuta, kundetype og momspligt, når kunder skal oprettes.
  • Felt-mapninger og indlejret OpenDIMS-scripting på hver enkelt værdi.

Appen bruger udelukkende standardfelterne i Business Central v2.0 API'et og virker med både produktions- og sandbox-miljøer.

Funktioner

Produkter
Hent produkter fra Business Central ind i OpenDIMS, eller send produkter fra OpenDIMS til Business Central. Holder nummer, navn, priser, GTIN, enheder, bogføringsgrupper og momsgrupper synkroniserede. Med OpenDIMS BC-udvidelsen kan hvert produkts montagestykliste (produkter der består af andre produkter) også importeres som en komponentliste med antal og enheder.

Ordrer
Eksportér ordrer fra OpenDIMS til Business Central som salgsordrer eller salgsfakturaer.
Slår kunder op på det valgte felt og opretter dem automatisk, hvis intet match findes.

Importér ordrer fra BC med tracking numre via vores gratis udvidelse du downloader direkte fra App opsætningen.

Rabatmatrix
Importér hele rabatopsætningen fra Business Central: Debitorrabatgrupper, Varerabatgrupper og Salgsprisaftale-linjer (moderne prislister, BC16+). Hver linje læses med sin egen kilde, gyldighedsperiode, valuta og rabatprocent — lister der er sat op pr. kundegruppe og blandede lister håndteres ens, og kun linjer fra aktiverede prislister hentes som standard. Kombineres typisk med SmartWeb-appen for fuld rabatsynkronisering til webshoppen. Kræver OpenDIMS BC-udvidelsen v1.1+ (gratis, downloades i app-opsætningen) med rettighedssættet OPENDIMS DISCOUNTS.

Eksempler

 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede
 Dynamics 365 Business Central skærmbillede